Ro til tro
"Ro til tro" er for dig, der måske har en travl uge,
og som glemmer at give dig selv de små åndehuller, vi har brug for.
Vi mødes næste gang:
Tirsdag d. 14. marts kl. 19.30
Du vil blive mødt af et stemningsfuldt kirkerum, hvor der er sagte musik 10 minutter før gudstjenesten går i gang, og hvor du kan nyde den fred, der sænker sig, når vi for en stund ikke er optaget af arbejde og pligter eller sidder med telefonen i hånden.
Ro til Tro er en kort aftengudstjeneste, hvor musik og salmer har et nutidigt præg, og hvor hver gudstjeneste vil tage udgangspunkt i et tema, vi kender fra det almindelige hverdagsliv.
Det foregår en tirsdag om måneden kl. 19.30 og varer ca. 30 min.
Efterfølgende er der mulighed for at nyde et glas vin eller en sodavand i våbenhuset.
*******************************************************************************************************************************************