ONSDAGSTANKER

ONSDAGSTANKER

 

Håb på trods

Fødselsdag

Det var min fars fødselsdag i går. Ikke en hvilken som helst en af slagsen. Det var den dér særlige dag, hvor det trekvarte århundrede blev rundet. Mange overvejelser og forberedelser blev gjort forud for dagen. Vi var inviteret under sydens sol en hel uge. Bare os i den helt nære familie. Det var fødselarens største ønske.

Midt marts stod det klart, at det største ønske ikke kunne opfyldes. Fødselaren og hans nærmeste familie blev overhalet inden om af virkeligheden anno 2020: udrejseforbud og forbud mod at samles mere end 10 personer ad gangen. Solen blev nydt på vore breddegrader. Ferien er udskudt på ubestemt tid…

Fællesskab

I en coronatid afgrænses vi i vores gøren og laden. Vi er i en form for isolation enten alene eller sammen med vores kernefamilie. Nogle er hjemsendt fra arbejde, alle er hjemsendt fra skoler og uddannelsesinstitutioner. Virtuel undervisning er et begreb, alle kender til, mens Aula (folkeskolernes kommunikationsplatform) er overbelastet og går ned. Det er her, forældre skal hente undervisningsinstruktioner til hjemmeundervisning af børnene. Når det ellers fungerer.

I denne begrænsethed har nye muligheder vist sig, for håbet lever på trods. Som mennesker søger vi fællesskaber – måske især? – når vi ikke kan være fysisk sammen. Når vi er rystet på vores eksistens, når uvisheden truer, rykker vi tættere sammen. Ved at holde afstand vel at mærke.

Fællesskab opstår, når vi synger sammen. De fleste har vel set og hørt fællessangene fra Italien, hvor beboere i etageejendomme står på hver deres balkon og synger. Vi så det første gang den 15. marts. Og et par dage senere lancerede Danmarks Radio morgensang med Pigekorets dirigent Phillip Faber. Hver dag synger han morgenen i gang med salmer og højskolesange. Vi lytter og synger med bag hver vores skærm.  Jeg forestiller mig, at de fleste af os får tanken, at vi står sammen om det her. Der er styrke i at synge, sang skaber fællesskab.

Udsathed

Især såkaldt udsatte familier er ramt i denne tid. Lene Højland Laursen, afdelingsleder i Kirkens Korshærs familiearbejde i Nordjylland, fortæller i en kronik i Berlingske søndag den 29. marts, at hun fik en fornemmelse af, at det brændte på i nogle pressede familier. Også familiearbejdet i Kirkens Korshær er ramt af forsamlingsforbuddet. Derfor fik hun tanken om at lave en ”familiekasse” med underholdning, spil, kreative udfordringer samt lidt slik og sodavand. Og hun blev taget vel imod, når hun afleverede kasserne i familiernes haver. Hun udtalte: »Det gør noget at blive set. At familier, der ikke har så stort et netværk, ved, der er nogen, der tænker på dem. Og passer på dem og rækker ud efter dem.« Håbet lever på trods.

Det bliver godt igen

På trods af den utryghed og uvished, coronavirussen har ført med sig, lever håbet. Det kan bl.a. ses på de sociale medier, hvor mange har sat en regnbue med teksten #detblivergodtigen henover eget profilbillede. Det bliver på et tidspunkt godt igen, vi ved blot ikke hvornår og hvordan. Regnbuen er i den forbindelse et stærkt symbol at sætte håbsteksten på. Regnbuen var det pagtstegn, Gud satte på himlen, da han lovede Noa, at han aldrig mere ville udrydde menneskeheden. Vi lever i lyset af dette håb.

 

Det bliver påske på trods

På trods af utryghed, uvished, karantæne og en virus, der bogstaveligt talt ikke kan kontrolleres, bliver det påske. Vi skal høre historien om Guds Søn, der red ind i Jerusalem, hvor han vidste, hvad der ventede ham: svigt, forræderi, ængstelse, usikkerhed, ensomhed, dødsangst, gudsforladthed og død. Og især en opstandelse Påskedag. Vi har brug for at høre historien om Gud, der på samme måde som os kender til ængstelse ved det uvisse, til ensomhed og angst, og også gudsforladthed. Vi har brug for at vide, at det ender godt på trods af alt det, vi ikke kan styre, alt det, vi ikke har magt over. Når Hasseris Kirke, som alle andre kirker, i påsken er lukket, kan vi følge med i de TV-transmitterede gudstjenester, vi kan synge med på de fantastiske påskesalmer. Vi kan fejre påske på trods. For vi er menighed sammen – på afstand.

                                                                                                                    Henriette Rosendal