Onsdag den 23.10. kl. 19.30 Hasserisaften

Onsdag den 23.10. kl. 19.30 Hasserisaften

Foredrag ved forfatter Lillian Munk Rösing.

 

”Anna Ancher”


 I foredraget vil Lilian Munk Rösing præsentere sin anmelderroste bog om Anna Ancher.

Det handler om at få sit eget rum. Og om at “lære at se”. Det handler om farver.

Det handler om hvordan Anna A formår at indfange lyset stofligt, med tyk farve og grove penselstrøg.

Hvordan hun maler tætte vægge gennemskinnelige og gennemskinnelige gardiner tætte.

Hvordan hendes håndarbejdende skikkelser også er portrætter af kunstneren.

Hvordan hun som person og kunstner formår at bevare sit eget rum mens hun krydser gennem sine forskellige livsrum og mange andres.

Rösing betragter Anna Ancher som den bærende akse i kolonien af skagensmalere, og den i hvis værker dens vilde energi i højeste grad blev koncentreret til et malerisk nybrud.