Legestuesalmesang

Legestuesalmesang

Opstart af legestuesalmesang for de 1-3 årige (vuggestue/dagplejealder) efteråret 2020
 

Opstart onsdag den 9. september kl. 16.30-17.15

Der er stadig ledige pladser.

Afslutning onsdag den 2. december

Vi mødes hver onsdag bortset fra de onsdage hvor der er "kirke & kokkeri for småfolk"

Der er ferie i uge 42

 Hver onsdag eftermiddag mødes en flok livlige børn sammen med deres forældre i Hasseris Kirke, hvor vi synger, danser og leger sammen.
Musiktilbuddet er for dagpleje/vuggestuebørn, så de er alle i alderen 1 – 2 ½ år.

Omdrejningspunktet for musikken er salmer fra den danske salmebog og det er en fantastisk måde at kunne give den danske sangskat videre til de næste generationer.
Oftest er det første vers vi gentager igen og igen. På den måde lærer både børn og forældre melodien, og så er det ikke nødvendigt at bruge salmebøger eller tekstark.

Mange af salmerne egner sig glimrende til musikalske aktiviteter.

F.eks. flyver vi rundt i kirken med farvestrålende chiffontørklæder til ”nu vågne alle Guds fugle små”, laver fagter til ”lysets engel går med glans”, ligger under en stor faldskærm, mens vi synger ”spænd over os dit himmelsejl”, rasler med rasleæg til ”du som gi’r os liv og gør os glade” og slapper af til ”fred hviler over land og by”, mens der bliver viftet med en stor kinesisk vifte.

Udover salmerne synger vi sange der egner sig godt til aktiviteter med ærteposer og rasleæg eller til en dans i rundkreds.

Børn i den alder er også altid meget glade for dyr, så vi har også tøjdyr, der hver har sin egen sang med fagter til: en ko, en gris, en frø, en giraf og ikke mindst et lille får ”Futte”, der altid skal sige ”HEJ” og ”FARVEL” til alle børnene.

 

Underviser er Lene Forup, der også underviser i Babysalmesang.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Ved tilmelding oplyses: Barnets navn og fødselsdato, mor/ fars navn, adresse, tlf samt mail adresse.

Tilmelding hos Lene Forup   pr. mail bogu@hasseriskirke.dk

 Nærmere oplysning tlf. 40 13 24 80