Kontaktklubben

Kontaktklubben holder møde i salen under kirken den første onsdag i måneden fra kl.14.30 - 16.30.

Tilmelding er ikke nødvendig.

 

 

 

**********************************************************************************************************************************

 

4. maj 2022:

Foredrag ved Johanne Rom Stage.

 

Fra undren til kald

”Vil hun være præst?” Det spørgsmål og et par løftede øjenbryn mødte familiemedlemmer adskillige gange, når de fortalte, at hende Johanne altså havde valgt at læse teologi i Aarhus.

Kristendom, tro og etik fyldte ikke meget omkring middagsbordet i barndommen, og der er ingen præst at spore selv i de yderste eller ældste grene af mit stamtræ. Så hvor kom den ide lige fra?

 

Det er bl.a. det, jeg vil fortælle om, når jeg kommer og holder foredrag i kontaktklubben. Jeg vil tale om, hvordan en interesse for livets store eksistentielle spørgsmål udviklede sig til et kald om at blive præst.

”Kirke skaber vi i fællesskab”. Det er den tilgang, jeg har til mit nye embede som præst i Hasseris Sogn. Derfor er det vigtigt for mig, at I lærer mig at kende, men mindst lige så vigtigt er det, at jeg lærer jer at kende, for at vi kan gøre netop dette.

Jeg glæder mig sådan til vi ses!

 

**********************************************************************************************************************************

 

1. juni 2022.

Sommerudflugt

Program følger.

 

Ønskes nærmere informationer, kontakt kirkekontoret på 06346500, eller Mie Holmsberg tlf. 98 18 24 02